Sådan bygger du en støttemur

By:

Støttemuren er fremragende til at støtte jordskråninger, så jorden ikke skrider. Støttemuren sørger samtidig også for, at du kan få flotte, permanente og lige niveauforskelle i haven. Fælles for alle støttemure er, at de har en hældning, som skal hælde imod skråningen. På den måde bruger den sin egen vægt til at holde jorden tilbage. Her får du en guide til, hvordan du laver din helt egen støttemur.

1. Først og fremmest skal du grave ud til fundamentet. Du skal grave minimum 90 cm. Ned

2. Fyld stabilgrus ned i hullet til ca. 20 cm under støttemurens niveau. Husk at stampe gruset undervejs.

3. Herefter skal du lægge et 20 cm. højt betonlag.

4. Spænd en snor ud og læg det første lag mureblokke i betonen. Snoren sørger for at blokkene ligger lige.

5. Bank blokkene fast med en mukkert. Husk undervejs at tjekke om de ligger vandret.

6. Husk at der skal være afstand mellem blokkene, så du kan fuge den første række. Fugeafstanden skal være ca. 3-5 mm.

7. Nu skal du vente et par dage, indtil din beton er hærdet.

8. Efterfølgende skal du bygge resten af muren. Rækkerne skal forskydes, så blokkene ligger halvt indover hinanden. Hvis du har valgt blokke med låsekant, så kan de nemt placeres korrekt. Hvis ikke, så må du have vaterpasset frem. Det hele handler om, at din første række er bygget korrekt.

9. Undervejs skal du fylde bagsiden af din mur op med grus eller sand. Som tommelfingerregel er det en god ide, at gøre det efter hver anden række

10. Hvis du til sidst alligevel ender med ujævnheder, så kan du jævne dem med murpap.