Find det rette udstyr, når du flytter hjemmefra

By:

Lejligheden er fundet, og nu står du og skal flytte hjemmefra for første gang. For mange der flytter hjemmefra, kan det være en forvirrende og dyr oplevelse, fordi du simpelthen ikke har noget som helst til at putte ind i lejligheden. Derfor går turen til Ikea, hvor gryder, tallerkner, spiseborde med mere puttes i indkøbskurven. Men du kan faktisk nemt og billigt finde udstyr til dit hjem, samtidig med at du personliggør din nye lejlighed, så den ikke ligner et billede fra en af Ikeas tilbudsaviser.

Genbrug er nøglen

Det kan tage tid at finde de helt rigtige møbler og pyntegenstande til dit nye hjem, og mange gange må du gå på kompromis, fordi det skal være billigt. Men med lidt kreativitet og tid i genbrugsforretninger eller den blå avis, så finder du nogle gange lige den genstand, som sætter prikken over i’et i dit hjem, så det kommer til at skille sig ud, uden at det er for dyrt.

Det kan være gamle farverige gryder, som kan bruges som urtepotteskjulere, eller en gammel kommode som kun lige skal have en klat maling, eller et ældre stel som lige passer til din stil. Det er kun kreativiteten, som sætter grænserne

Mix nye og gamle elementer

Du behøver ikke at droppe turen til Ikea helt. Et spisebord fra Ikea kan eksempelvis passe sammen med spisebordsstolene, som er fundet på genbrug. Du skal ikke være bange for at mixe både nye og genbrugte ting. Måske du netop kan spare på lidt på spisebordet, hvis det gør, at du kan få råd til nogle helt særlige spisebordsstole.

Enkelte møbler kan skille sig ud i indretningen og gør, at dit hjem får en mere personlig stil.

Posted in: Isenkram