Find bagerens vigtigste udstyr

By:

Har du set Den Store Bagedyst, og er du nu blevet inspireret til at gøre dem kunsten efter? Så er det vigtigt, at du har det rette udstyr i orden, når du går i køkkenet. Mange har allerede en bradepande og en håndmixer stående i hjemmet, men her er nogle forslag til, hvad der er vigtigt, at du får dig anskaffet, hvis du skal blive den store bagermester.

Termometeret er vigtigt i et køkken

Bagning handler ligesom madlavning om en række processer, og dem skal du kunne holde styr på, når du for eksempel skal smelte chokolade eller bruge vand til en surdej. Termometeret er derfor et vigtigt udstyr at få til sin samling, hvis du skal have blank chokolade, der siger det rigtige knæk.

Dejskraberen er uundværlig

Det kan være, at du allerede har en dejskraber liggende i køkkenskuffen, men hvis du ikke har, så er det nu du skal løbe ud og anskaffe dig en eller måske flere. Dejskraberen hjælper dig både med at få alt dejen ud af skålen, skrabe dejen fri fra bordet og hjælper til i arbejdet med at samle dejen. Den kan både købes i plast og metal, som på hver sin måde er godt i arbejdet med dejen.

Risten har mange forskellige anvendelsesmuligheder

Mange af os stiller vores mad, boller eller kager på en rist for at afkøle, når de kommer ud af ovnen. Men faktisk kan en rist også bruges andre steder i din bageproces. Når en kage skal have et lag glaze, eller hvis kagen skal pyntes med chokolade, så er risten også til god hjælp her.

Alt afhængig af om du bager mest brød eller kager, så er der forskel på, hvor meget udstyr du skal bruge. Derfor kan det være, at der skal samles på udstyr, men med enkelte redskaber kan du hurtigt blive godt kørende i køkkenet.

Posted in: Isenkram